Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO - Idræt, leg og bevægelse

I SFO Sct. Jørgen har vi vores opmærksomhed rettet imod den kropslige udfoldelse og bevægelsesglæde i hverdagens aktiviteter. Vi mener, at det er en fundamental del af børns udvikling og den måde, de oplever deres omverden på, at de får lov til at være fysisk aktive, både alene og i samspil med andre.

Danmarks første DGI-certificerede idræts-SFO

SFO Sct. Jørgen er DGI-certificeret idræts-SFO. Det har vi været siden 2009, hvor vi blev Danmarks første af slagsen. Hver dag tilbyder vi børnene aktiviteter inde eller ude, som har med idræt, leg og bevægelse at gøre.

SFO

Fra vores årlige hockeyturnering i SFO-regi. Her deltager elever fra mange af kommunens skoler.

Fire sale og en svømmehal på Sct. Jørgens Skole

Vi har fire idrætssale til rådighed, og derudover tilbyder vi svømning i SFO-tiden i Sct. Jørgens Badet, som ligger på skolens matrikel.

Et væld af muligheder for kropslig udfoldelse og udvikling

Vi mener, det er vigtigt at understøtte børnene ved bl.a. at vise dem, hvilke muligheder der er inden for idrætsverdenen: bevægelse, dans, de forskellige sportsgrene, nye og gamle lege, skattejagt, orienteringsløb, forhindringsbaner og meget mere.

Igennem de fysiske og psykiske udfordringer opnår børnene større kropsbevidsthed og fysisk styrke, der er med til at give dem succesoplevelser. Dette medvirker til at gøre børnene mere selvsikre og dermed give dem mere gåpåmod til at turde gå i gang med andre udfordringer, der dukker op i deres hverdag.

Sct. Jørgens Løbet - for børn og voksne

Hvert forår afholder vi Sct. Jørgens Løbet, et løb i børnehøjde for forældre og børn på skolen. Der deltager ofte over 300 løbere, og det er en stor fest.

Sct. Jørgens Løbet

Vores traditionsrige Sct. Jørgens Løb. 

Læs mere om vores idræt, leg og bevægelses-SFO i nedenstående dokument.

Dokumenter

Idræt, leg og bevægelse.pdf

Shape Created with Sketch.