Statsministeren udskrev skolevalg d. 11. januar – vores 8. og 9. klasser har selvfølgelig deltaget i hele forløbet.
Ligesom ca. 70.000 andre elever fra hele landet deltager elever fra 8. og 9. klasse på Sct. Jørgen Skole i skolevalget.
I går havde vores elever besøg af debattører fra de politiske ungdomsorganisationer til en debat på skolen om udvalgte mærkesager, f.eks. om politibetjente skal bære kropskamera, og om elevbetaling på efterskoler skal fjernes.
I dag foregår selve valghandlingen, hvor eleverne får udleveret valgkort og stemmesedler, og vi har fået stillet stemmebokse og valgurner op i festsalen.
Formålet med skolevalg er at øge de unges demokratiske engagement og forberede dem på at deltage i folkestyret. I 2026 sætter skolevalg et særligt fokus på den gode tone i den politiske debat. Skolevalg arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

